Blodtransfusion
Hvis man har stor mangel på enten røde blodlegemer eller blodplader, er det nødvendigt at give en blodtransfusion eller en transfusion med blodplader. Det er lægen, der måler niveauet af røde blodlegemer eller blodplader og vurderer, om der er behov for en transfusion ved en såkaldt forligelighedsprøve. Prøven sikrer, at bloddonors blod passer sammen med modtagerens blod.

Blodtransfusioner helbreder ikke aplastisk anæmi, men det kan hjælpe én til at få det bedre, fordi man får tilført de blodlegemer eller blodplader, man mangler. Lægerne vurderer løbende, om man har brug for en transfusion, og hvor mange transfusioner man bør få. Skal man have en transfusion med blodlegemer eller blodplader, får man den gennem et drop i armen over en periode på 0,5 til 2-4 timer alt efter mængden af transfusioner, og man kan normalt tage hjem fra hospitalet bagefter.

Der er ikke nogen fastlagt grænse for, hvor mange blodtransfusioner, man kan få. Men det er alligevel noget, man forsøger at holde på et så lavt niveau som muligt. For selvom transfusionen i sig selv ikke er så risikabel, så stiger risikoen for forskellige bivirkninger, hver gang man får endnu en transfusion.

Transfusion af røde blodlegemer indeholder store mængder jern, og det kan skade organerne, hvis man har for meget jern i kroppen over lang tid. Derudover kan kroppen udvikle sig til at modstå de fremmede blodlegemer, så de ikke længere har samme evne til at mildne symptomerne på aplastisk anæmi.

En del patienter tilbydes at få lagt et centralt venøst kateter. Det vil sige en lille blød, tynd plastslange, som føres ind i en blodåre ved kravebenet og stikker ud på huden foran på brystet. Kateteret lægges under bedøvelse og kan være praktisk at have, så man ikke skal stikkes så ofte – f.eks. hvis man skal have gentagne blodtransfusioner.