Herunder finder du korte svar på de oftest stillede spørgsmå om aplastisk anæmi. Herfra bliver du vist ind på de steder på hjemmesiden, hvor du kan læse mere uddybende svar, hvis du har lyst.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål og svar
Om sygdommen generelt
Hvad sker der i kroppen, når man har aplastisk anæmi?
Når man har aplastisk anæmi, er stamcellerne i ens knoglemarv ikke gode nok til at lave blodlegemer og blodplader. Læs mere om blodlegemer og deres funktion her.
Hvad er de typiske symptomer på aplastisk anæmi?
Symptomerne på aplastisk anæmi er forskellige fra person til person, fordi de afhænger af, hvor svækket knoglemarvsfunktionen er. Men typiske symptomer er blandt andet træthed, hovedpine, svimmelhed, hjertebanken, vejrtrækningsbesvær, øgede infektioner og blødninger f.eks. tandkødsblødning, næseblødning og blå mærker i huden. Læs mere om symptomerne her.
Kan man forebygge aplastisk anæmi?
Nej, generelt kan man ikke forebygge, at aplastisk anæmi opstår, fordi man ofte ikke kender årsagen til sygdommen, og fordi den i sjældne tilfælde også kan være arvet fra ens forældre. Men risikoen for at få sygdommen kan blive mindre, hvis man forsøger at undgå giftige kemikalier såsom insekticider (insektmidler), herbicider (ukrudtsmidler), organiske opløsningsmidler og opløsningsmidler fra maling. Ved man, at sygdommen er udløst af f.eks. giftige kemikalier, kan den forsvinde helt eller mindskes ved, at man fjerner det, der udløser sygdommen. Læs mere om årsagen til aplastisk anæmi her.
Er aplastisk anæmi arveligt?
Ja, aplastisk anæmi kan godt være arveligt, men de fleste får sygdommen af andre grunde.
Læs mere om det
her.
Hvad er prognoserne ved aplastisk anæmi?
Et sygdoms- og behandlingsforløb for aplastisk anæmi vil altid variere alt efter, hvor alvorlig graden af ens sygdom er. Ikke-alvorlige tilfælde af aplastisk anæmi er sjældent livstruende, og i de fleste tilfælde kræver de kun lidt eller ingen behandling. Men alvorlig aplastisk anæmi kan være dødelig, hvis sygdommen ikke behandles. Læs mere om diagnosticeringen af aplastisk anæmi her.
Behandling
Hvordan behandler man aplastisk anæmi?
Man behandler aplastisk anæmi forskelligt alt efter, hvor alvorligt ramt man er. Nogle gange kræves der ingen behandling. Men overordnet er der tre typer behandlinger; knoglemarvstransplantation, medicin, der undertrykker immunsystemet, eller forskellige såkaldte støttebehandlinger. Ofte behandler man med en kombination af disse tre overordnede behandlinger. Læs mere om behandlinger af aplastisk anæmi her.
Hvad er en knoglemarvstransplantation?
Ved en knoglemarvstransplantation ødelægger man først den gamle knoglemarv med medicin (kemoterapi). Derefter tilfører man nye stamceller fra en donor, f.eks. en søskende, ind i blodbanen via et drop. Præcis som ved en blodtransfusion. Fra blodbanen finder stamcellerne selv vej til knoglemarven, hvor de starter produktionen af en ny knoglemarv. Læs mere om knoglemarvstransplantation her.
Hvad består den medicinske behandling af?
Aplastisk anæmi kan behandles med medicin. Medicinen sænker kroppens immunforsvar og forhindrer det i at angribe knoglemarven. Behandlingen kaldes ’immundæmpende behandling’ eller ’immunsuprimerende behandling’. Når knoglemarven ikke angribes af immunsystemet længere, kan kroppens egne stamceller igen vokse og producere blodlegemer. Medicinsk behandling gives ofte til ældre personer med aplastisk anæmi, som ikke er egnede til transplantation, f.eks. fordi der ikke kan findes en donor med identisk vævstype, eller fordi de ikke kan tåle den omfattende behandling, en transplantation medfører. Men også yngre patienter får medicinsk behandling – f.eks. mens de venter på, at der bliver fundet en egnet donor til en transplantation. Nogle patienter kan også helbredes udelukkende med medicinsk behandling. Læs mere om medicinsk behandling her.
Hvad er støttebehandling?
Støttebehandlinger er f.eks. blodtransfusioner eller behandling med antibiotika. Støttebehandlinger gives ofte før eller efter andre behandlinger, f.eks. medicinsk behandling eller knoglemarvstransplantation. Enkelte personer med ikke-alvorlig aplastisk anæmi kan klare sig med støttebehandlinger alene. Læs mere om støttebehandlinger her.
Bliver jeg rask af behandlingen?
Når man får en knoglemarvstransplantation, er chancerne for at blive helbredt gode. Hos yngre patienter under 30 år er chancerne for fuldstændig helbredelse ca. 80-90% ved en tidlig transplantation. Men for nogle vil en transplantation ikke være helbredende. Det kan være, fordi man får tilbagefald af sygdommen efter transplantationen, eller fordi de nye transplanterede stamceller reagerer mod kroppen og kræver yderligere behandling. Det sker for ca. 30%. Hvis sygdommen vender tilbage, kan behandlingen i 30-60% af tilfældene blive gentaget med succes. Medicinsk behandling kan for nogle patienter være helbredende. Andre vil have behov for at få behandling i lang tid eller måske resten af livet. Læs mere om behandling af aplastisk anæmi her.
Hvilke bivirkninger kan behandlingerne have for mig?
Alle behandlinger har bivirkninger, og meget omfattende behandlinger, som f.eks. knoglemarvstransplantationer og immundæmpende behandlinger, kan godt give bivirkninger og senfølger. Dvs. at man kan få gener eller andre sygdomme af behandlingen. Både bivirkninger og senfølger kan i de fleste tilfælde behandles eller lindres. Det er altid en god idé at spørge lægerne, hvilke bivirkninger, senfølger og effekter man kan forvente ved den behandling, man bliver tilbudt. Læs mere om behandling af aplastisk anæmi her.