Hvad er aplastisk anæmi?

Aplastisk Anæmi er en sjælden men alvorlig og i nogle tilfælde livstruende form for knoglemarvssvigt.

I Danmark er der omkring 25 tilfælde om året, heraf ca. to tilfælde årligt blandt børn. Aplastisk anæmi ses oftest hos yngre mennesker mellem 15 og 25 år og hos ældre over 60 år. Aplastisk anæmi hos ældre kan måske skyldes, at sygdommen af og til forveksles med kræftsygdommen myelodysplastisk syndrom, også kaldet MDS, der primært rammer ældre mennesker.

Her kan du se en film, hvor overlæge Lars Kjeldsen fra Rigshospitalet kort forklarer, hvad aplastisk anæmi er.

Har du brug for at forklare et barn, hvad aplastisk anæmi er, så finder du en animation lavet til mindre børn her under

Når knoglemarvens funktion svigter, har det alvorlige konsekvenser, fordi knoglemarven spiller en meget vigtig rolle for kroppen. Det er nemlig i knoglemarven, at alle kroppens blodlegemer bliver dannet.

Knoglemarvens funktion

Knoglemarven findes i det inderste af knoglerne og består for det meste af bloddannende (hæmatopoetisk) væv, der indeholder stamceller. Stamcellerne kan dele sig og udvikle sig til blodets tre typer blodlegemer: Røde blodlegemer (erytrocytter), hvide blodlegemer (leukocytter) og blodplader (trombocytter). Du kan læse mere om de forskellige blodlegemers funktioner i kroppen her.

Blodlegemer har en begrænset levetid og skal erstattes hele tiden. Stamcellerne deler sig og modnes til de typer blodlegemer, som kroppen har brug for på det gældende tidspunkt. Hvert minut producerer knoglemarvens stamceller ca. 170 millioner røde blodlegemer, 10 millioner hvide blodlegemer og 500 millioner blodplader.

Ved aplastisk anæmi er der sket en skade på eller en undertrykkelse af knoglemarvens stamceller, så de blodlegemer, som kroppen løbende bruger, ikke kan blive erstattet i tilstrækkelig grad. Og det er noget, der kan mærkes. Du kan læse om de forskellige symptomer på lave blodværdier her.

Knoglemarven ved aplastisk anæmi