Kan man ikke behandles med en knoglemarvstransplantation, f.eks. på grund af ens alder, eller hvis der ikke kan findes en donor med identisk vævstype, kan aplastisk anæmi behandles med medicin. Mange patienter vil også starte med at få medicinsk behandling, imens lægerne leder efter en donor til brug ved transplantation. Og for nogle vil den medicinske behandling virke så godt, at en transplantation alligevel ikke bliver aktuel.

Nogle former for medicinske behandlinger, der bruges til aplastisk anæmi, fungerer ved at sænke kroppens immunforsvar og forhindre det i at angribe knoglemarven. De behandlinger kaldes ’immundæmpende behandlinger’ eller ’immunsuprimerende behandlinger’. De dæmper immunsystemets angreb på de bloddannende stamceller, så de igen kan vokse og lave blodlegemer, og blodværdierne derved kan stige til det normale niveau igen.  Andre medicinske behandlinger fungerer ved at stimulere knoglemarven til at producere blodlegemer igen. Den type behandling bruges indimellem også i kombination med immundæmpende  behandlinger.

Når man får medicinsk behandling for aplastisk anæmi, kan den immundæmpende behandling i en periode betyde større risiko for infektioner, fordi kroppens eget immunsystem svækkes. Derfor er det en god idé at tage nogle praktiske forholdsregler i hverdagen. Dem kan du læse mere om her.

Medicinsk behandling medfører bedring hos 30-75% af patienterne. Hos dem, der ikke oplever bedring, vil lægerne overveje, om en transplantation er en mulig behandling. Nogle patienter får tilbagefald flere måneder efter, at de er stoppet med den medicinske behandling og må derfor have f.eks. længere tids immundæmpende behandling eller gentagne støttebehandlinger – eller begge dele. Nogle patienter udvikler også andre blodsygdomme.

Se en kort film, hvor overlæge Lars Kjeldsen forklarer om medicinsk behandling af aplastisk anæmi: