A-Z Ordbog

A-Z Ordbog

Man kan næsten ikke undgå at bruge mange fremmede og kringlede ord, når man skal forklare en sjælden og kompleks sygdom som aplastisk anæmi. I mødet med hospitalsvæsenet og lægerne vil de fleste patiener og pårørende også støde på ord og udtryk, der er svære at forstå.
For at gøre det lidt nemmere for dig, finder du her en liste over de fleste af de ord, som bliver brugt i forbindelse med aplastisk anæmi, men som mange ikke ved, hvad betyder:

  • Antibiotika – medicin til behandling af infektion
  • Antistof – proteiner, som laves i immunsystemet. Antistoffer har betydning for immunsystemets evne til at forsvare sig mod infektioner
  • Aplastisk anæmi – knoglemarvssvigt
  • Anæmi – mangel på hæmoglobin i blodet. Hæmoglobin er det protein i de røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i blodet
  • Autoimmun reaktion/sygdom – når immunsystemet reagerer imod kroppens egne celler i stedet for at bekæmpe sygdomme og bakterier udefra, som det ellers burde
  • Biopsi – vævsprøve
  • Blodlegemer – fællesbetegnelse for de celler, der findes i blodet, dvs. røde blodlegemer (erythrocytter), hvide blodlegemer (leukocytter) og blodplader (trombocytter)
  • Blodplader – de mindste blodlegemer, der er med til at regulere blodets evne til at størkne
  • Blodprocent – udtryk for niveauet af hæmoglobin i blodet
  • Blodværdier – antallet af hhv. røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader
  • Blodtransfusion – tilførsel af blodlegemer eller blodplader via drop
  • Cytomegalovirus - tilhører herpesvirus-familien og det kan inficere celler og gør, at de bliver forstørrede. Symptomerne minder om symptomerne ved kyssesyge (mononukleose) men langt de fleste infektioner forløber uden symptomer.
  • Epstein-Barr-virus - tilhører herpesvirus-familien og det kan forårsage kyssesyge (mononukleose)
  • Forligelighedsprøve – test, der viser, om en bloddonors blod passer sammen med modtagerens blod
  • GVH – forkortelse for graft-versus-host, på dansk transplantat-imod-vært. En reaktion i hud, lever og/eller tarmsystem, der kan blive udløst af en knoglemarvstransplantation, fordi de transplanterede stamceller reagerer imod kroppen
  • Hepatitis - leverbetændelse
  • HIV - er en forkortelse for human immundefektvirus, som ødelægger immunsystemet, hvilket gør, at forsvaret mod infektioner svækkes i alvorlig grad
  • Hvide blodlegemer – blodlegemer, der dræber bakterier eller bekæmper infektioner i kroppen
  • Hæmoglobin – protein i de røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i blodet
  • Hæmatopoetisk – blodstamcelle. En blodstamcelle er en stamcelle, der kun kan udvikle sig til et blodlegeme
  • Immunforsvar/immunsystem – kroppens forsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter. Immunsystemet består af en række forskellige typer hvide blodlegemer
  • Immundæmpende/immunsupprimerende behandling – behandling, der undertrykker kroppens eget forsvar mod sygdomme
  • Knoglemarv – væv i knoglernes indre hulrum. Knoglemarven består af stamceller og forstadier til blodlegemer. Det er knoglemarven, der fremstiller blodet
  • Leukopeni – mangel på hvide blodlegemer
  • MDS – Myelodysplastisk syndrom, en kræftform, der er kendetegnet ved svigtende knoglemarvsfunktion, og som hos ældre mennesker kan forveksles med aplastisk anæmi
  • Mikroskopi – undersøgelse i mikroskop
  • Parvovirus B19 - tilhører Parvoviridae familien og det kan forårsage lussingesyge, som også kaldes den femte børnesygdom. Mange vil dog ikke mærke, at de er smittede.
  • Røde blodlegemer – de blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen
  • Stamceller – celler på et meget tidligt stadium. Stamceller kan kopiere sig selv og udvikle sig til en række andre typer af celler
  • Systematisk lupus erythematosus - er en kronisk, tilbagevendende betændelsessygdom i bindevævet, som kan medføre symptomer fra mange organsystemer som hud, led, blodårer og nyrer
  • Trombocytopeni – mangel på blodplader
  • Vævstype – samling af proteiner, som sidder på overfladen af alle kroppens celler, og som vores immunsystem bruger til at skelne imellem, hvilke celler der kan accepteres (kroppens egne celler), og hvilke celler der skal bekæmpes (udefrakommende celler). Celler udefra, som kroppen ikke kan accceptere, får ikke lov til at overleve i kroppen, når først immunsystemet har fået øje på dem