Blodlegemernes forskellige funktioner

Blodlegemernes forskellige funktioner

Røde blodlegemer

De røde blodlegemer består mest af hæmoglobin og transporterer ilt fra lungerne til kroppens væv og kuldioxid fra kroppens væv tilbage til lungerne, hvor det bliver udskilt igen. De røde blodlegemer udgør ca. 40-45 % af blodet, og de lever ca. 120 dage.
Hæmoglobinen giver de røde blodlegemer deres farve, og koncentrationen af hæmoglobin i blodet er derfor et udtryk for, hvor mange røde blodlegemer der er. Det normale niveau for hæmoglobin er 8,3 - 10,5 mmol/L for voksne mænd og 7,3 - 9,5 mmol/L for voksne kvinder. Antallet af røde blodlegemer er for lavt, hvis hæmoglobinværdien er under det normale. En måling af hæmoglobinniveauet kaldes også for en måling af blodprocenten og foretages oftest, hvis der er mistanke om f.eks. blodmangel, også kaldet anæmi.

Hvide blodlegemer

De hvide blodlegemer er vigtige for kroppens immunforsvar. De forsvarer kroppen mod bakterier og infektioner, dels ved at dræbe bakterier og svampe, men også ved at producere antistoffer. Der er langt færre hvide blodlegemer end røde; de udgør kun ca. 1% af kroppens blod. Stamcellerne skal hele tiden producere nye hvide blodlegemer i knoglemarven for at være klar til at bekæmpe infektioner og bakterier.
Det normale antal hvide blodlegemer hos en voksen er 3,5-8,8 mia./L – men antallet kan variere.

Blodplader

Blodpladerne er de mindste blodlegemer. De klumper sig sammen og danner små "propper", så sår lukkes og blødninger standses. Et for højt antal af blodplader kan give blodpropper eller hjerteproblemer, mens et for lavt antal af blodplader, som eksempelvis ved aplastisk anæmi, kan være farligt, fordi blødninger er vanskeligere at standse.
Niveauet af blodplader skal normalt ligge på 150-400 mia./L. Har man færre end 100 mia./L, har man blodplademangel (trombocytopeni).