Årsager til aplastisk anæmi

Årsager til aplastisk anæmi

Hos langt de fleste (op til 75%) opstår aplastisk anæmi, uden at man kender den egentlige årsag. Man mener, at kroppens immunforsvar er blevet aktiveret på en måde, så det begynder at bekæmpe kroppens egne bloddannende stamceller i knoglemarven i stedet for at bekæmpe infektioner udefra, som det plejer og bør. Det kaldes en ’autoimmun reaktion’. Det betyder, at stamcellerne i knoglemarven med tiden udslettes og bliver erstattet med fedtvæv. 

Nogle patienter har dog været påvirket af faktorer udefra, f.eks. medicin, giftstoffer eller virus, som midlertidigt eller permanent kan gøre skade på knoglemarven og derved udløser aplastisk anæmi (erhvervet aplastisk anæmi), eller sygdommen kan ligge i generne fra ens forældre (nedarvet aplastisk anæmi).

Erhvervet aplastisk anæmi

Sygdommen kan opstå på alle tidspunkter i ens liv. I de tilfælde, hvor der er en årsag til, at den autoimmune reaktion i kroppen bliver aktiveret, er det ofte en bivirkning af særlige typer af medicin, eller fordi man har fået stråle- eller kemoterapi, f.eks. som led i en kræftbehandling. 

Stråle- eller kemoterapi kan udløse aplastisk anæmi, fordi man ved disse behandlinger slår både kræftceller og raske celler ihjel – og derved også stamcellerne i knoglemarven. Derfor kan aplastisk anæmi være en midlertidig følgevirkning af kræftbehandling. 

Bliver man udsat for giftstoffer, som f.eks. findes i nogle insekticider (insektmidler) eller herbicider (ukrudstmidler), kan det også udløse aplastisk anæmi. Så snart man ikke længere bliver påvirket af giftstoffet, får man det som oftest bedre eller bliver helt rask. 

Nogle virusinfektioner, der påvirker knoglemarven, kan også udløse aplastisk anæmi. Nogle af de virusinfektioner, man ved, har medført aplastisk anæmi, er f.eks. hepatitis, Epstein-Barr, cytomegalovirus, parvovirus B19 og HIV. Nogle autoimmune sygdomme, som f.eks. systemisk lupus erythematosus, hvor kroppens eget immunsystem angriber de raske celler, kan også udløse aplastisk anæmi. 

I sjældne tilfælde kan graviditet også udløse aplastisk anæmi, fordi kroppens immunsystem angriber knoglemarven under graviditeten. 

Mange gange er det dog ikke muligt at finde årsagen til aplastisk anæmi. I sådanne tilfælde kalder man det for idiopatisk aplastisk anæmi.

Nedarvet aplastisk anæmi

Aplastisk anæmi kan ligge i generne, nedarvet fra ens forældre. Det skyldes gen- og udviklingsfejl, som så kan udvikle sig til sygdommen eller er den direkte grund til den. Nogle af de arvelige genfejl, der kan give aplastisk anæmi, er blandt andet:

  • Fanconi anæmi, læs mere her
  • Shwachman-Diamond syndrom, læs mere her
  • Diamond-Blackfan anæmi, læs mere her
  • Dyskeratosis kongenita, læs mere her

Læs mere om de forskellige behandlingsformer for aplastisk anæmi her.

1