Børn med aplastisk anæmi
Når børn får aplastisk anæmi, rammes både barnet
og familien hårdt. Helt små børn kan have svært
ved at forstå, at de er syge, og at der er ting,
de ikke længere må, f.eks. komme i vuggestue. For
større børn kan den nye situation være meget
skræmmende og ubehagelig. Og for søskende kan det
at have en syg bror eller søster være en stor
belastning. Måske forstår de ikke sygdommen, måske
føler de at den syge tager al opmærksomheden,
eller de er bange for at miste deres bror eller
søster.
Derfor kan det være en god idé at tale både med det syge barn og eventuelle søskende om, hvordan de har det – og informere skole/institution, skolekammerater, lærere og andre voksne, børnene er knyttet til. En psykolog kan også hjælpe med at tale med det syge barn, søskende eller hele familien.
Her fortæller sygeplejerskespecialist Lise Hvidt om, hvordan det foregår, når børn indlægges og behandles for aplastisk anæmi – og giver råd til, hvordan familier bedst håndterer sygdommen, når et barn rammes.